tirsdag den 27. august 2013

Tips og tricks til studier af humlebier

Stenhumle (Bombus Lapidarius) Dronning, Moesgård EJ august 2013

Følgende indlæg er ment som en introduktion til at studere humlebier i felten. Humlebier er som studieobjekt rimeligt taknemmelige at have med at gøre. De er relativt store insekter, der sjældent udviser aggressiv adfærd. Dertil kommer at de ofte villigt lader sig fotografere (gælder desværre ikke alle arter), og kan være svære overhovedet at skræmme væk.
Humlebier er imidlertid meget svære at bestemme korrekt. Mange arter har lignende farvetegninger og det er kun mikroskopiske detaljer der kan adskille dem. Man må altså acceptere at nogle humlebier ikke kan bestemmes, hvis man kun vil studere dem i felten. Dette gælder selv for folk med stor erfaring i humlebier.

Observationsteknik

Fototeknik
Når man studere humlebier er det vigtigt at være opmærksom på hvilke detaljer der lægges vægt på. Et kamera er et must hvis man ikke vil tage belæg (mere om belæg i et senere indlæg). Det behøver dog ikke være et super makro-kamera, ofte kan de nødvendige detaljer ses på almindelige fotos fra et digital eller spejlrefleks kamera. Når der tages billeder bør man overveje hvilke detaljer det er vigtigt at få med.
  1. Først og fremmest bør man få et rygskud der viser det samlede indtryk af dyret og dyrets farvetegninger på bryst og bagkrop. Her skal man bemærke at vingerne nogle gange dækker for detaljerne, så det anbefales at tage flere billeder.
  2. Et sideskud der viser dyrets farvetegninger på siden af bryst og bagkrop er også rigtigt godt, her kan man hvis man gør sig umage få detaljerne i behåringen på dyrets bagben med. Her sidder pollenkurven hos humlebier af hunkøn og er fraværende hos snyltehumler og hanner. Dertil kommer at behåringen på bagerst skinneben (tibia) og bagerste metatarse (lange fodled efter skinneben) tit variere fra art til art og derfor også kan være en vigtig brik i bestemmelse.
    Stenhumle (Bombus Lapidarius) Dronning samme individ som øverste foto. Her fokus på bagben. Den sorte hårfarve på bagben er også et godt kendetegn for stenhumle hun, Moesgård EJ august 2013
  3. Hvis dyret er særligt medgørligt kan man også forsøge at få et billede forfra. Her kan detaljer som farve på ansigtshårene og hovedformen være vigtige.
  4. Endelig er et skud af halespidsen også rart at have. Hanner har stump hale og hunnerne spids hale, dertil kommer at flere snyltehumler har små områder med rødbrune hår på halespidsen.
Hvis man ikke er i felten, men studere humlebier i sin egen have. Kan man fange humlebien i et lille ventileret glas og stille det i køleskabet nogen minutter, dette gør humlebien mere dvask og nemmere at fotografere. Insekter er vekselvarme og temperaturen er afgørende for deres aktivitetsniveau. Dyret kommer til hægterne efter et par minutter og fortsætter ufortrødent.

Om at tage noter
Det er altid en god idé at tage noter til sin observation. Her bør man specielt lægge mærke til blomsterne som humlebien fouragere på. Man kan tage billeder og få dem bestemt derhjemme ved hjælp af sin flora-håndbog eller på fugleognatur.dk´ fantastiske forum. (hvor man også melder sin observation ud) Blomstervalget er vigtigt fordi nogle arter har korte tunger og holder sig fra blomster med dybe kronrør. Det er også vigtigt at notere adfærd og flyveform. Adfærd kan f.eks. være eftersøgning af redeplads lavt over jord, hvilket vil pege på en dronning og hvis det er sent på foråret kan det pege på snyltehumledronning, der leder efter allerede etablerede humlebi-kolonier. Det kan også være fourageringsteknik, arbejderne går hurtigt og effektivt til værks (de har travlt), hanner mere langsomt og dvæler længere ved en blomst end arbejdere. Mange snyltehumler foretrækker at kravle fra blomst til blomst, i stedet for at flyve så her kan der også være vigtigt information.
Størrelsen er også vigtig, her kan det være svært at få de rigtige mål i mm. Derfor bør man nok forsøge at sige om dyret var større eller mindre end andre humler omkring. Med øvelse kan man hurtigt se om en humlebi afviger i størrelse og dronninger bliver derfor nemme at genkende, for de fleste arter. Det er også vigtigt at bemærke at flere arter, blandt andet agerhumle (Bombus Pascuorum) og Moshumle (Bombus Muscorum), kan have arbejdere der er meget små, så små som jordbier.
Datoen er også vigtig at få med. Datoen udelukker ofte nogle typer, da det er kun sidst på sommeren alle køn/typer kan være i spil.

Følgende kommer en cirka fænologi for forekomst af de forskellige typer af humlebier. Forekomsten variere meget fra art til art og sæson til sæson. Vil senere lave et indlæg om fænologien for de enkelte arter.

Forår (marts- medio april)- Dronninger
Forår (medio april- medio maj)- Dronninger, små arbejdere, snyltedronninger
Sommer (medio maj-august)- Nye dronninger, arbejdere mange størrelser, hanner
Sommer (august- september)- Nye dronninger, hanner og gradvist færre arbejdere

Indsamling og lup
Hvis man vil nå lidt længere med de mere vanskelige humlebier kan det være smart at indfange dyret i et glas. Ofte kan de kendetegn der adskiller arterne ses med en lup med 10 gange forstørrelse. Man pacificere dyret ved at forsigtigt klemme det mod kanten af glasset, med en klud eller lignende og iagttage det gennem glasset. Her kan detajler vedrørende sorte hår i lyse partier ofte ses. Det kræver dog lidt øvelse og man skal være meget forsigtig.
Hvis man gerne vil nærstudere dyret kan det være nødvendigt at aflive det. Hvis man er i felten kan man putte den i et glas med sprit ellers kan en tur i fryseren også hurtig gøre en ende på det. Det er selvfølgelig en smagssag om man vil medvirke til den slags. Man kan sige at indsamling af et par dyr nok næppe har betydning for bestanden, men faktisk kan øge kendskabet til udbredelsen af en art. Hvis man har med de mere sjældne arter at gøre, vil jeg anbefale man kun tager belæg hvis det er strengt nødvendigt. (f.eks. en ny lokalitet) I sådanne tilfælde bør man også forsøge at undgå at indfange dronninger.

Lidt om variation og slid
Der er ikke blot variation mellem kønnene hos humlebier. Som vist under bestemmelse af Lys Jordhumle (Bombus Lucorum) kan der være stor forskel på eksempelvis hannerne Se indlæg her
Nogle arter har en meget stor variation,  her skal navnlig agerhumle fremhæves som forekommer i to underarter og en række blandformer.

Følgende vise to typer af Agersnyltehumle (Bombus Campestris)

Agersnyltehumle (Bombus Campestris) Form med meget gult på krave, scutellum, 1. tergit og hale. Lyngå EJ Juli 2013

Agersnyltehumle (Bombus Campestris) Mørk/melanistisk form. Kun tynd gul behåring på hale og en nærmest ikke eksisterende krave på forbryst. Voer Mølle EJ Juli 2013
I slutningen af sæsonen vil man komme udfor at det vælter med humlebier der afviger fra normalen. Det skyldes slid som specielt er udtalt hos arbejderne. Det giver nogen humlebier der virkelig kan se spøjse og sølle ud.

Humlebi sp. (Bombus indet.) Stort set ingen bryst behåring tilbage. I felten virkede den som en jordhumle i indtrykket. Lyngå EJ Juli 2013

Humlebi sp. (Bombus indet.) nok en snyltehumle, men det er godt noget slasket. I felten mavede den sig nærmest rundt i vegetationen. Estrupbirke EJ juli 2013

"Jizz"
I ornitologernes verden taler man om begrebet jizz. Det dækker over en generel opfattelse af et dyr i felten. Det vil altså sige adfærd, flugt og lyde, "bløde værdier" om man vil.
I humlebiernes verden er "jizz" ret essentielt. Selvom mange arter ligner hinanden meget så opleves de ofte forskelligt i felten. En Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) dronning lære man lynhurtigt at kende på størrelse, flugtform og den mørke skyggeagtige fremtræden. Nogen arter som f.eks Skovhumle (Bombus Sylvarum) kendes faktisk bedst på sin højfrekvente summen (flugt-tone) og sin meget travle adfærd. Samtidig kan mange snyltehumler kendes på deres ekstremt langsomme fouragerende og kravlen rundt mellem blomsterne. "Jizz" kan man desværre ikke læse sig til, det handler om felterfaring, så det er bare med at komme ud og lære de almindelige arter først. Start om foråret når dronningerne kommer frem, de er nemmest at bestemme og følg så året. Snart kommer arbejdere og snyltehumle-dronninger til. Sidste på sommeren er alle former, slidte, friske, arbejdere, hanner, snyltehumle og dronninger fremme.

Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris) ny dronning. I felten mørk, kæmpestor og karseklippet. Moesgård EJ august 2013

Link til Fugle og Naturs årevinge forum hvor man kan få hjælp til sine humlebier.


Kilder:
Sveriges humlor- en fälthandbok, Entomologiska föreningen i Stockholm, Bo Söderström, 2013
Bumblebees, Collins new naturalist, Ted Benton, 2006
Natur og Museum- humlebier, nr . 1 marts 2010, Naturhistorisk Museum Aarhus, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen
Humlor i Sverige- 40 arter att älska och förundras över, Bonnier fakta, Bo Mossberg og Björn Cederberg , 2012